I Frankrig har Tomas Malmqvist haft en meget fin marts måned og efter Dumbos sejr torsdag er det blevet til seks sejre til hans stald. I weekenden kan det blive til endnu flere.

Foto Karsten Kanding Christrup
Siden den 1. marts har Tomas Malmqvist sendt 26 heste til start, og det er blevet til seks sejre!
Især inden for den sidste uge har Malmqvist-hestene virkelig domineret.
Siden den 21. marts – det var i søndags – har den svensk/franske træner startet 7 heste, og det er blevet til 4 sejre og to andenpladser!
Fortsætter Malmqvist-succesen?
Ja, det får vi at se i dag og i morgen, hvor han starter fem heste.
I dag er det først på banen i Caen, hvor Tomas Malmqvist sender den 3-årige Intuition til start med Adrien Lamy, og efter en tredjeplads i debuten, kan den være sejrsaktuel.
Intuition starter i 2. løb på Caen klokken 11.50.
Senere på dagen starter Malmqvist Isla Jet med Franck Nivard i sulkyen på Vincennes. Den kommer med to sejre i bagagen og er favorit i 6. løb klokken 18.30.
Lørdag skal Malmqvist til Vincennes med tre heste, og af trioen er Calle Crown nok den bedste chance i 7. løb klokken 17.28.
Express Jet i 5. løb klokken 16.05 har ikke lavet noget i lang tid, men er ny hos Malmqvist og Illawara i 8. løb, start klokken 18.03, er en outsider.
Denne trio køres af Björn Goop.
