TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fortsætter Jigger sejrsrækken i Aarhus?

af | 7. apr 2023 | Nyheder

Allerede klokken 11.30 starter 1. løb på Jydsk Væddeløbsbane i dag – blandt gæsterne er Steen Juul, der har flere topchancer – bl.a. med Jigger i 5. løb.

Jigger med Steen Juul. Foto Burt Seeger

Jigger (Fabulous Wood) har indledt løbskarrieren med to besnærende sejre .- vundet hhv. i Odense og på Lunden.

I eftermiddag starter Jigger i 5. løb på Jydsk Væddeløbsbane, og her er konkurrencen skærpet i forhold til de to første starter.

Og så er der spørgsmålet om Jigger kan finde rundt på banen i Aarhus?

Det tror Steen Juul ikke bliver et problem.

Men Jigger møder bl.a. Juan med Birger Jørgensen, der var slået på målfoto i Skive af Jack Wee med Jørn Nørlem – de er begge med.

Amatøren Dennis Kristiansen har høje tanker om den sæsondebuterende Iceman og JR viste i fjor fine takter for Jeppe Juel.

Dagens hovedløb er Prins Henriks Cup – 3. løb med start kl. 12.10.

Det ligner et straffespark til Eddie the Eagle med Michael Lønborg. Det er måske sidste gang Michael Lønborg kører Eddie the Eagle, idet den er sat til salg på søndagens auktion på travauktioner.dk

Bemærk at løbene allerede starter klokken 11.30.

Baneprogram og kuskekommentarer på JVBs hjemmeside – klik her

Rene Kjærs daglige vindertip på Derby25 – klik her

Og Derby25-programmet med tips – klik her