TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Forrygende sæsondebut af derbykandidat

af | Nyheder

Det var en sæsondebut med mersmag som 4-årige Geert med Steen Juul leverede på Fyens Væddeløbsbane fredag eftermiddag.

Geert med Steen Juul. Foto Gorm Foto

Som 3-åring leverede Geert flere præstationer, men han var ikke i nærheden af som han leverede fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane.

Her blæste Geert (Great Challenger) med Steen Juul banen rundt alene foran et halsende felt og sejrede sikkert i 1.14.1a/2140 – på andenpladsen løb Firenze Laser med Rene Kjær 1.14.7.

Men fredagens præstation gav Geert en indikation om at han vil kunne blande sig i i årgangens top.

Steen Juul har en anden bobler til prædikatet – ”årgangshest” i den 3-årige Hernando (SJ’s Photo), der sejrede i 1.18.0/2140 m uden problemer.

Det var tredje sejr i fem starter til Hernando.

Og fra løbsdagen noteret vi i øvrigt at

Gia Joint med Søren Demant Andersen, Foto Gorm Foto

Amatøren Søren Demant Andersen har præsteret et nyt forvandlingsnummer i den 4-årige hoppe, Gia Joint (Ens Snapshot) som han overraskende vandt 1. løb med i 1.17.2/2160 m.

Her var debutanten Herbie med Gordon Dahl favorit og førte til kort før mål.

Senere på dagen sad Gordon Dahl bag en anden favorit, Houdini Shadow (Lindy Lane). Den sad tilsyneladende håbløst lukket inde bag den førende Enya med Ken Ecce og udvendige Hilfiger NJ med Rene Jonassen, men da Hilfiger NJ galoperede med 150 meter tilbage, blev der angrebsplads til Houdini Shadow, og den nåede akkurat frem og fangede Enya på målstregen – begge i 1.19.1/2140 m – efter en sidste kilometer i 1.16-fart.

1 Houdini Shadow med Gordon Dahl fanger indvendige Enya med Ken Ecce. Foto Gorm Foto

Italienske Condor Jet (Readly Express) med Birger Jørgensen fortsatte sin sejrsstime – nu tog den sejr nummer fire i træk!

Ikke kun Gia Joint var en overraskende vinder.

28,56 i vinderodds gav Holy Night SB (Broad Bahn) med Kent Friborg, der efter et udvendigt løb sejrede sikkert i 1.17.6/2160 m foran favoritten Hunting Shadow med Rene Kjær, der leverede en stærk ophentning efter galop i første sving.

Endnu en Broad Bahn-vinder var Gekko Shadow med Rene Kjær – trænet af Morten Juul, der sikkert nedkæmpede Gucci med Jeppe Juel til sejr i 1.17.7/2140 m.