Formandsskifte på Lunden
Kaj Holms tid som formand for Det Danske Travselskab kom blot til at strække sig over 3.5 måned – nu overtager Henrik Johannsen formandsposten
Det er vist ingen hemmelighed, at det ikke har været populært blandt Det Danske Travselskabs medlemmer, at Kaj Holm den 8. februar overtog formandsposten, og nu har bestyrelsen tilsyneladende taget konsekvensen og har lavet en rokering
Henrik Johannsen er nu formand, mens Morten Thanning Vendelø forsætter som næstformand.
I en meddelelse til Travselskabets medlemmer omtales udskiftningen af formanden i fine vendinger, men uden at begrunde den egentlige årsag.
Formandsskiftet kommer ikke uventet – allerede op til et bestyrelsesmøde i begyndelsen af maj måned, var der forlydende om, at Kaj Holm ville blive gået som formand.
Det blev afkræftet af Henrik Johannsen, og det skete så heller ikke på mødet, hvad der nok også var klogt med Copenhagen Cup forude.
Nu er Copenhagen Cup overstået, og så kom formandsskiftet.
Kaj Holm fortsætter i bestyrelsen – primært som tovholder for vurdering af byggetekniske og økonomiske muligheder i eksisterende anlæg på Lunden og Skovbo med henblik på at sikre den optimale udvikling ved møder og samarbejde med Gentofte kommune.
Læs hele medlemsbrevet – klik her