TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Formandsposten på Jydsk Væddeløbsbane besat efter tre år

af | Nyheder

Omsider er formandsposten blevet besat på Jydsk Væddeløbsbane, idet Hans Halvorsen er udpeget – og forhåbentlig holder han længere end Erik Hollesen gjorde i fjor.

Hans Halvorsen – ny formand for Jydsk Væddeløbsbane.

I princippet har Jydsk Væddeløbsbane været uden formand i de seneste tre år.

Bestyrelsen på Jydsk Væddeløbsbane består af repræsentanter fra trav- og galopsporten samt et medlem, der er udpeget af Aarhus Magistrat.

Formandsposten har – med undtagelse af en meget kort periode i fjor, hvor advokat Erik Hollesen var udpeget – ikke været besat siden april 2019.

Man har ikke i bestyrelsen opnået enighed om at finde en person til formandsposten – det så ud til at der var enighed i april i fjor med udnævnelsen af Erik Hollesen, men  der gik ikke mange dage før galopsportens repræsentanter sagde fra.

Nu er Hans Halvorsen, der modsat Erik Hollesen, ikke har haft nogen direkte tilknytning til hestevæddeløbssporten, blevet udpeget.

Hans Halvorsen er tidligere formand for LO Aarhus, tidligere rådmand i Aarhus Kommune, og gennem 16 år byrådsmedlem for Socialdemokratiet fra til 2017.

På Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside præsenteres banens nye formand – klik her