TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Foran i sidste skridt

af | Nyheder

Der var spænding for alle pengene og mere til i V65-spillets finale på Jydsk Væddeløbsbane lørdag aften.

Ville Dream of Success med Bent Svendsen, der havde været i spids fra start holde hele vejen hjem, selv om den havde fået hårdt tryk undervejs?

Hvad med favoritten Drønviktormolar med Birger Jørgensen, der kom i angreb ude i banen.

Og sæsondebutanten Don Anton med Bo Westergaard, der var med udvendigt for Dream of Success.

Mange håbede på Drønviktormolar, der ville udløse en V65-gevinst på 7.451 kroner. Med Don Anton som vinder ville gevinsten blive 8.334 kroner, mens sejr til Dream of Success ville betyde en udbetaling på 15.327 kroner.

Men det blev ingen i denne trio, der kunne skære målstregen som vinder.

Helt ude i bane skyder Carozzo med Michael Lønborg frem til sejr. Foto Ole HIndby

For helt ude i banen dukkede Carozzo (Igor November) med Michael Lønborg op, og den kom stærkt – så stærkt, at den akkurat nåede målstregen først til sejr i 1.16.9a/2300 m foran Dream of Success, Drønviktor Molar og Don Anton – alle i 1.17.0.

Carozzo var blot afkrydset på 2.48% i V65-spillet og var den tredjemindst afkrydsede hest i denne afdeling.

Af 122 systemer, der levede inden sidste afdeling, havde blot 6 afkrydset Carozzo.

Gevinsten for 6 rigtige blev så fin som 95.773 kroner, mens rækker med 5 rigtige gav 829 kroner.

Blandt de seks vindende systemer var ingen danske, men derimod tre norske, 2 svenske og et finsk system.

Enjoy Hastrup med Frederik Kragh Olsen overraskede i 5. løb. Foto Ole Hindby

Så gik det bedre for de danske spillere i V4, hvor gevinsten blev på 49.118 kroner.

Her var der to danske vindersystemer fordelt med et hver hos DanToto og Derby25.

Det ene system havde blot kostet 96 kroner, mens det andet kostede 448 kroner.

I V4-spillet var der i alt 9 vindende systemer.

Her var Carozzo også den udløsende faktor af en fin gevinst, men også Enjoy Hastrup (From Above US) med Frederik Kragh Olsen, der vandt V4-2, var en pæn overraskelse. – Enjoy Hastrup, der gav odds 28,09, var blot spillet på 2%