Når de første baby-løb for amerikanske 2-åringer køres lørdag formiddag på The Meadowlands, er den danskejede Wishing Stone-søn, Shoshie Deo blandt deltagerne.

Shoshie Deo med Dewayne Minor under træningen i Florida tidligt i april måned. Foto Anne Mette Minor
På Lexington-auktionen i fjor købte Gunner Christiansen sammen med sin bonusdatter, Annemette Minor, der bor i Florida, åringen Shoshie Deo, der er efter Wishing Stone – Fortune Dream v. Dagquet Rapide for 10.000 dollars. Moderen er søster til bl.a. Flight Dream (Fill V), der har virket i avlen både herhjemme og i Sverige.
Shoshie Deo gik ned til Annemette Minor i Florida, hvor hun selv har trænet den gennem vintermånederne – bl.a. med hjælp fra sin ex-mand, Dewayne Minor, der jo trænede Wishing Stone som unghest i USA.
Shoshie Deo har vist stort talent under træningen i Florida, hvor den let har speedet 1.14.6/400 m i lang vogn, og nu er den gået med Dewayne Minor op til New York, hvor han har træningskvarter i sommerperioden på Saratoga-banen.
På lørdag er Shoshoe Deo – også kaldet ”Sussie og Leo” – blandt de 11 2-åringer, der skal ud i sæsonens første babyløb på The Meadowlands.
Dewayne Minor sidder selv i sulkyen bag Shoshie Deo, der bl.a. møder en af de heste i årgangen, der er de største forventningerne til, Brother N Arms – en helbroder til Father Patrick og Pastor Stephen, der kostede 230.000 dollars som åring.
