TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Første V75-sejr i 2020 til Victor Rosleff

af | Nyheder

Så slog Victor Rosleff atter til med en outsider, da han vandt et STL Ungdomslopp på Eskilstuna søndag eftermiddag med Vulcano OP, der gav næsten 12 gange pengene.

19 sejre i 219 starter i år og 2.14 millioner kroner i indkørte præmier.

Foto Kanal 75

22-ĂĄrige Victor Rosleff har etableret sig godt i toppen blandt unge kuske i Sverige.

Søndag eftermiddag kunne han vinde med Robert Bergh-trænede Vulcano OP, som han tog roligt fra start, men siden fulgte med i ryg i angreb på 700 meter tilbage.

Ned gennem opløbet var det Vulcano OP (Ideale Luis) og norsktrænede Hands Down DE med Magnus T. Gundersen, der gik frem ude i banen og fangede den førende ex-dansker, Don Cash med Dante Kolgjini.

Vulcano OP kunne vinde med en halv længde i 1.12.9a/2140 m – præmie 100.000 SEK.

Stald Ritas to heste, Eldorado og Sun of Father sad længe som nummer to og tre i inderbanen – Sun of Father faldt helt fra, mens Eldorado faktisk så ud til at skulle blive nummer to bag Don Cash en overgang.

Eldorado sluttede på en femteplads i 1.13.3 og fik 8.500 SEK i præmie.