ENS Snapshot-datteren, US Sport, der nyligt er blevet solgt til Norge, vandt lørdag aften sin første sejr. Det skete på Bergen Travpark.
US Sport med Svein Ove Wassberg i sulkyen var i spids fra start til mål og vandt sikkert i 1.19.5/2100 m – præmie 15.000 NOK foran en anden ex-dansker, Roberto (Great Challenger) i 1.19.2/2120 m – præmie 7.500 NOK. Vinderodds var 2.33.
US Sport er opdrættet af Rivers Helsingborg.
Senere på aftenen blev det til endnu en dansk sejr, da Reggae La Marc (Dream Vacation – Sound of Music) med Owe Wasberg vandt sin anden sejr i år i 11 startere.
Reggae La Marc, der er opdrættet af Lars Marcussen, vandt i 1.18.7/2620 m – præmie 15.000 NOK. Vinderodds 2,97.