TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sejr til Tess Hovmand

af | Nyheder

Tess Hovmand, der i maj måned blev solgt til Norge, har vundet sin første sejr for sin nye ejer.

Tess Hovmand (Great Challenger) med Pål Buer var storfavorit i aftenens 3. løb på sommerbanen, Haugaland Travpark, der ligger i nærheden af Stavanger.

Det var fjerde gang Tess Hovmand var til start efter salget til Norge, og hun var spillet ned til 17:10 efter to anden- og en tredjeplads i de hidtidige starter.

Tess Hovmand løste da også opgaven sikkert og vandt i 1.15.1aa/1800 m – præmie 14.000 kroner. På andenpladsen den tidligere danskejede Proud to be Wise i 1.15.4.

Haugaland Travpark har blot denne ene løbsdag om året, hvor de endda er eneste norske bane, der kører.

Tidligere på dagen var der løb på Drammen, og her vandt en anden dansk hoppe, Soffi Reerstrup (Great Challenger).

Soffi Reerstrup vandt for fjerde gang i år med sin træner Renate Aarlie i sulkyen. Vindertiden 1.15.6a/2100 m – præmie 12.000 kroner.