TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sejr siden 2017

af | 6. maj 2019 | Nyheder

Danske Thengill vandt søndag eftermiddag på Vaggeryd-banen i Sverige – det var første sejr siden den 2. februar 2017.

Thengill, der i Elegant Lady har samme moder som bl.a. Derbyvinderen Peak og den lovende 3-åring Erik Clausen, var tilbage på vinderpladsen på Vaggeryd søndag eftermiddag med sin gamle træner Peter Untersteiner i sulkyen.

Thengill (From Above) sejrede i 1.15.2/2180 m – og det var første gang siden den 2. februar 2017, at den nu 9-årige vallak skar målstregen først.

Thengill har dog været væk fra løbene i hele 2018 og den trænes nu af amatøren Karin Hall på Mantorp.

Hun har fået Thengill tilbage i løbene og i år er det foreløbig blevet til seks starter med søndagens sejr som det bedste resultat.

Thengill har i alt startet 73 gange, har 13 sejre og tjent 667.693 SEK.