TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sejr i tre år

af | 23. maj 2020 | Nyheder

SJ’s Caviar-sønnen Color Blind indledte sin løbskarriere som 3-åring meget lovende og vandt to af sine første tre starter, men indtil i går havde den ikke været på vinderpladsen igen.

I april måned i fjor blev Color Blind solgt til Norge, hvor den nu trænes af Trond Andersen.

I 2019 blev det til 13 starter med en andenplads som bedste resultat, men fredag kom forløsningen, da Color Blind med Dag-Sveinung Dalen i sulkyen kunne vinde en sikker sejr på Jarlsberg i 1.15.9a/2100 m – præmie 14.000 NOK.

Color Blind var ikke eneste danske vinder denne dag.

Den 3-årige hoppe Fascination, der i To Soon har samme moder som fænomenet Ecurie D, indledte løbene med en overlegen sejr i 1.15.7a/2100 m for sin træner Frore Hamre, præmie 14.000 NOK.

Det var anden start og anden sejr i karrieren for Fascination, der fortsat ejes af sin opdrætter, Jean Pierre Dubois.

Fascination har Maharajah som fader – Ecurie D har Infinitif.