TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sejr i to år

af | Nyheder

På Bergen Travpark var en af torsdagens vindere danskfødte Chris K, der efter et sabbatår i 2021, nu er tilbage i løbene.

Chris K vinder på Bergen.

Chris K (Dream Vacation) der er opdrættet af Hans Kurt Jensen, har været væk fra løbene i næsten to år, men har atter fundet vinderformen.

På Bergen Travpark kunne den torsdag aften vinde for sin ejer Einar L. Eriksen i 1.17.0/1620 m – præmie 17.000 NOK.

Det var fjerde start efter løbskarrieren er genoptaget i år – og første sejr.

Mere frekvent startende og ofte på vinderpladsen er den et år ældre BJ’s Brogård (SJ’s Photo), der er opdrættet af Henning Olesen.

BJ’s Brogård har haft nogle gode år i Norge og 2022 er ingen undtagelse.

Torsdag vandt den som storfavorit til odds 1,34 for Geir Mikkelsen i 1.15.8a/2100 m – præmie 16.000 NOK.

Det var fjerde sejr i 17 starter i år og det er foreløbig blevet til 146.000 NOK alene i 2022.