TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sejr i år i USA

by | 17. Mar 2021 | Nyheder

På Pompano Park har danskejede Shoshie Deo vundet for første gang i år.

Shoshie Deo med sin ejer Annemette Minor på vej ud til træning på Sunshine Meadows. Arkivfoto

Wishing Stone-sønnen, Shoshie Deo, der ejes af danske Annemette Minor, er en flittig starter i løbene på Pompano Park i Florida.

Vi er nu i uge 11, og Shoshie Deo har startet 9 gange!

Resultaterne har ikke været for gode, men når bare man starter ofte nok, så kommer man i det amerikanske løbssystem ned i klasse, og i nat startede Shoshie Deo i løb for heste, der ikke havde tjent 1000 dollars i de sidste fem starter.

Det blev til en sikker sejr i 1.12.8 med Michael H. Simons i sulkyen – der var 1.600 dollars i førstepræmie.

I fjor startede Shoshie Deo 24 gange, vandt 3 sejre og tjente 14.922 dollars.

I alt har den nu 6-årige vallak startet 79 gange, har vundet 14 sejre, har placeret løbet 1.10.0 og tjent 224.811 dollars.