TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sæsonsejr til Pingus Vang

af | Nyheder

10-årige Pingus Vang er kommet sent i gang i år og lørdag eftermiddag startede den for blot fjerde gang i 2017.

Norskejede Pingus Vang er nu i træning hos DK-specialisten Sigbjørn Kolnes på Bjerke, der lørdag eftermiddag sendte SJ’s Photo-vallakken til start i Ringness Løpet på Biri med en samlet præmiesum på 150.000 NOK.

Åsbjørn Tengsareid sad i sulkyen bag Pingus Vang, der havde startspor 12 i løbet og derfor lå bagest i feltet fra start.

Løbets anden dansker, Rafolo, der også trænes af Sigbjørn Kolnes,  var godt med fremme undervejs og med 500 meter tilbge var den i spids og opløbssvinget rundt så den ud til at tage afstand til feltet.

Ene forsøgte Pingus Vang at nå frem, men ind på opløbet så det fortsat ud ti at Rafolo skulle vinde.

Men så ramte den væggen og gik i stå, mens Pingus Vang fortsatte ude i banen og denne kunne gå til sikker sejr i 1.13.5a/2100 m, mens en træt Rafolo besatte andenpladsen i 1.13.8.

Der var hhv. 70.000 og 35.000 NOK i præmie til de to danskfødte heste.

Pingus Vang vinder sikkert foran Rafolo

Dette var blot fjerde start i år for Pingus Vang og første sejr, men i sin forrige start indikerede den at formen var i top, da den satte ny rekord 1.11.0a/1609 m.

Pingus Vang ejes af Camel Benkheira, der i eftermiddag har chancen for at vinde endnu en stor sejr, når hans 3-åring Captain Morgen starter i finalen i Aveve Dansk Avlsløb på Billund Trav.