TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første Ready Cash-søn i avlen i USA

af | 10. dec 2021 | Nyheder

4-årige Ready for Moni blev den første Ready Cash-søn, der opstilles til avl i USA.

Ready for Moni. Lisa Photo

Amerikanskfødte Ready for Moni skal i 2022 opstaldes som avlshingst på Midland Acres i Ohio, og den kommer til at koste 5.000 dollars i bedækning.

Ready for Moni, der er efter Ready Cash – Nothing for Moni (Credit Winner) var en af sin årgangs topheste og var bl.a. nummer to i Hambletonian Stake til Ramona Hill samt vandt afdelinger af Stanley Dancer Trot, Goodtimes Trot og Zweig Memorial.

Som 4-åring startede Ready for Moni 8 gange og vandt 4 sejre.

I alt har Ready for Moni startet 32 gange, har vundet 11 sejre og tjent 1.2 mio. dollars – han har vinderrekord 1.08.7.

Ready for Moni har legendariske Moni Maker som mormor, og hun er moder til en anden amerikansk avlshingst med fransk fader, nemlig International Moni, der er efter Love You.

International Moni vil i 2022 få sine første afkom til start.

På Midland Acres har man i de senere år haft Muscle Hill-sønnen Long To opstaldet, og den har i år bedækket 139 hopper mod 137 hopper de to foregående år.

Det Sire Stakes-program, der findes i Ohio er særdeles velfunderet med finaler doteret med 300.000 dollars, consolation med 75.000 dollars og indledende afdelinger doteret med mindst 40.000 dollars!

Det bliver spændende at, hvordan opdrætterne i Ohio modtager Ready for Moni.