TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Første nederlag til Ariana G

af | Nyheder

På Hoosier Park, Indiana, USA led 2-åringen Ariana G (Muscle Hill) sit første nederlag efter lutter sejre i sine første syv starter i $250.000-løbet Kentuckiana.

Spillet til 11:10 indledte Ariana G med galop og sĂĄ var vejen banet for en overraskelse.

Fine Tuned Lady vinder for Corey Callahan - Foto: USTA

Fine Tuned Lady vinder for Corey Callahan – Foto: USTA

Den kom i form af Fine Tuned Lady, der sĂĄ sandelig var “fine tuned” til dagen med Corey Callahan i vognen.

Hun førte hele vejen rundt og vandt komfortabelt til slut på 12,3/1609 auto på Hoosiers Parks 7/8-milebane.

En frisk afslutning i :27,3 (08,6) stillede konkurrenterne skakmat efter en rolig indledende halfmile i 1:14-fart.

– Min plan var at følge Ariana G og sĂĄ tage chancen pĂĄ hende til slut.

– Jeg ville helst have ryg for jeg synes min hest faktisk er bedre herfra, men da jeg fik en rolig halfmile gjorde hun resten. Hun var stærk hele vejen ind i mĂĄl, sagde Corey Callahan efter sejren.

Som toer i løbet fulgte tre længder efter Can’t I (Cantab Hall), mens Temple Ruins (Donato Hanover) tog tredjepladsen.

Vinderen er en datter af Cantab Hall og blev solgt på Harrisburg-auktionen sidste år for $27.000 til de nuværende ejere John Buttenschoen, Concord Stud Farm Agt.

Efter galoppen blev Ariana G bare kørt rundt efter feltet og træneren Jimmy Takter var fattet.

– Hun gik godt. Nr. 9 var bare lidt tricky for Ariana G og hun brød sig ikke om det. SĂĄ sker der ting som dette – især med 2-ĂĄringer. Det var uheldigt for hende, men hun er en rigtig dejlig hoppe og skal nok komme igen.