TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Første kvinde vinder Grand National

af | Nyheder

Den 31-årige Rachel Blackmore blev lørdag den første kvinde, der vandt verdens mest berømte og hårdeste hestevæddeløb, The Grand National Steeplechase, da hun red den 8-årige Minella Times til sikker sejr.

Hestevæddeløb er en af de få sportsgrene, hvor mænd og kvinder konkurrerer mod hinanden.

Og i den hårdeste disciplin, Steeplechase – forhindringsløb over faste forhindringer – er det kun sjældent, at man ser kvindelige jockeys deltage.

Men den 31-ĂĄrige irske pige, Rachel Blackmore er en undtagelse.

For nylig dominerede hun det fornemste engelske forhindringsløbsmeeting, The Cheltenham Festival, og lørdag eftermiddag skrev hun et nyt kapitel i kvindernes væddeløbshistorie, da hun bragte den 8-årige Minella Times til en sikker 6 længders sejr i Grand National Steeplechase.

Ingen kvinde har tidligere vundet dette – verdens mest berømte og hĂĄrdeste hestevæddeløb!

Ikke blot skrev Rachel Blackmore et stykke væddeløbshistorie, men træneren af hesten, irske Henry de Bromhead træner også Balko des Flos, der besatte andenpladsen i løbet, redet af Aidan Coleman!

Minella Times, der her vandt sin fjerde sejr i karrierens 18. start ejes af den store hesteejer, J P McManus, der havde ikke færre end syv heste til start i løbet.

Udover sejren havde McManus ogsĂĄ tredjehesten Any Second Now.

Kun 15 af de 40 startende heste fuldførte løbet.