TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første 2-åringer under 1.14.6

af | Nyheder

I USA har de første 2-åringer nu løbet under 2.00 – dvs. 1.14.6 – i babyløb.

Der var stor aktivitet på træningscentret Gaitway  Farms i staten New Jersey mandag, idet man afviklede ikke færre end 16 baby–races og qualifiers.

Southwind Cobra -. verdens hidtil hurtigste 2-åring i år 1.14.0. Foto Ken Warkentin

Southwind Cobra -. verdens hidtil hurtigste 2-åring i år med 1.14.0. Foto Ken Warkentin

USA’s største træner Ron Burke havde en armada i aktion, og det var da også nogle af hans 2-åringer, der viste største fart, og for første gang i år løb en 2-åring bedre end 1.14.6.

Ja, dem var der faktisk to af.

Allerhurtigst var Southwind Cobra (Muscle Hill -. Caerphilly v. Broadway Hall), der noteredes for 1.14.0 – den kostede som åring 120.000 dollars.

Under 1.14.6 var også hoppen Sanna Hanover (Donato Hanover – Simplicity v. Muscles Yankee), der noteredes for 1.14.4 – hun kostede 115.000 dollars som åring.

Kilometertiden 1.14.6 er omregnet fra miletiden 2.00.