TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Først en overraskelse, siden blev det mere ventet

af | 10. jan 2021 | Nyheder

V65-spillet i Aalborg blev indledte med en artig overraskelse i form af Ecuador med Casper M. Nielsen, der sejrede til 28 gange pengene.

Ude i banen fanger outsideren Ecuador indvendige Doubletrouble TT og vinder V65-1. Foto Hesselborg Foto

Hvis det havde fortsat som løbsdagen lørdag aften startede, så havde V65-spillet ikke kun givet 9.610 kroner for 6 rigtige og 138 kroner for 5 rigtige.

Allerede i 1. løb, der var uden for V65-spillet, kom en artig overraskelse, da Fancystone (Wishing Stone) med Pauli Andersen kunne vinde til 30,94 i odds, og så var det at Ecuador (Text Me) med Casper M. Nielsen fulgte op i 2. løb, V65-1 med sejren til odds 28.24 og desuden var den hest i feltet, der var mindst afkrydset i V65-spillet.

Det betød en udgangsværdi på 301 kroner.

Men tendensen med overraskende vindere holdt sig ikke.

Dollars and Cents (Love You) med Rene Kjær, der sejrede i 2. afdeling, var et anden favorit i V65 og bragte værdien op på 535 kroner, og så fik værdien en hop op til 3.600 kroner, da Bentley Bratajka (Classic Grand Cru) med Henrik Lønborg som fjerdefavorit kunne vinde 3. afdeling foran storfavoritten Chanel Simoni med Flemming Jensen.

Vindertiden var fine 1.13.5a/1640 m.

Bentey Bratajka med Henrik Lønborg var en suveræn vinder i fine 1.13.5a/1640 m. Foto Hesselborg Foto

Flemming Jensen kom på vinderpladsen i det følgende løb, som han vandt – spids og slut – med Call me Superb (Rolling d’Heripre).

Og så var værdien oppe på 6.937 kroner.

De to sidste afdelinger blev vundet af favoritterne.

Først problembarnet Franz Jæger (GooGoo GaaGaa) med Nicklas Korfitsen, der denne gang gik fejlfrit, og trods et løb i dødens, så klarede den sejren hjem kort foran en godt afsluttende Ivar N L med Anders Pedersen og siden var det en usvigelig sikker Aros Line (Great Challenger), der kunne sætte punktum i V65-spillet med en let sejr.

Udover Flemming Jensen vandt også Rene Kjær og Nicklas Korfitsen to sejre.

Rene Kjær vandt også med Armani Hyrdehøj (Great Challenger) og Nicklas Korfitsen med Takeabove (From Above).

Som ventet var spillelysten stor til løbene i Aalborg, hvor den samlede omsætning nåede 3.8 millioner kroner.

Alene i V65-spillet, hvor der forlods lĂĄ en halv million kroner i puljen, blev der spillet for 2.166.361 kroner