TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Følhopper i høj kurs

af | Nyheder

I USA blev der tirsdag solgt følhopper på auktion til hhv. 9.5 millioner og 8 millioner – dollars!!

Der er stor forskel på økonomien inden for amerikansk trav-og galopsport.

Ja, forskellen er enorm!

Da der tirsdag blev holdt auktion over galopheste på Fasig Tipton-auktionscentret i Lexington kostede de to dyreste hopper hhv. 9,5 og 8 millioner dollars.

19 af de i alt 115 heste, der blev solgt på auktionen kostede over 1 million dollars og gennemsnitsprisen for de 115 solgte blev på 645.217 dollars!

Imponerende, ikke?

Songbird – der koostede 9.,5 millioner dollars

Det var den 4-årige hoppe Songbird (Medaglia d’Oro – Ivanavinalot) , der opnåede topprisen på 9.5 millioner dollars.

Hun har haft en flot løbskarriere, hvor hun som 2-åring blandt andet vandt Breeders Cup og som 3-åring dominerede hun hoppeløbene for årgangen. I alt tjente Songbird 4.692.000 millioner dollars og vandt 13 sejre og 2 andenpladser i 15 starter!!

Songbird skal nu i avlen på Whisper Hill Farm i Florida, der tidligere har købt dyrt ind på denne november-auktion på Fasig Tipton.

I 2013 købte Whisper Hill Farm en anden hoppe med henblik på en avlskarriere, Havre de Grace for 10 millioner dollars.

Den anden hoppe, der kostede kassen, var den 6-årige Tepin ifol ved Curlin.  Den købte Magnier-familien for 8 millioner dollars.

Tepin (Bernstein – Life Happened) er også Breeders Cup-vinder, men har også vundet på Royal Acsot, startede i alt 21 gange og vandt 11 sejre og tjente 4.437.918 dollars.

Når der i morgen er auktion over bl.a. følhopper i Harrisburg vil 1/10 del af salgsprisen for Songbird – altså 950.000 dollars – være salgsrekord for en travhoppe!!

Den hidtil dyreste hoppe, der er solgt i Harrisburg er Maven (Glidemaster), der kostede 750.000 dollars.

I Lexington blev den 2-årige hoppe Cameron Hall i 2001 solgt for rekordprisen 1.1 millioner dollars og er fortsat den dyreste  traver, der nogensinde er solgt på auktion.