TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Følhoppe til Nordjylland

af | 28. maj 2014 | Nyheder

Ikke alle har mistet troen på en fremtid for dansk travsport, og på den svenske Opdrætterforenings internetauktion i aftes købte Ralph Lønstrup Andersen den 10-årige gold-hoppe Gaia Degato.

Gaia Degato er efter Scarlet Knight og ud af Tibur-hoppen Touch Me Later, der har avlet ganske fint.

Hun har således fem afkom, der har tjent mere end en halv million svenske kroner (ud af 12 startberettigede) – bedst i samlingen har Musigny Degato (Alf Palema) været med 1.11.8 – 2.1 mio. SEK.

Gaia Degato er ustartet, men godkendt i Præmieløb som 2-åring.

Hun har tre afkom født i perioden 2009-2011 og af disse har Zenita Degato (Alf Palema) vist sig bedst med 1.17.4 – 31.888 SEK.

Gaia Degato kostede 6.000 SEK.

Ralph Lønstrup Andersen har også erhvervet sig en andel (både løb og avl) af den internationale tophest, Wishing Stone, der herhjemme udbydes  på frossen sæd af Gunner Christiansen, Biersted.