TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Følhoppe solgt for 1 million

af | Nyheder

I lørdags havde det franske auktionsfirma, Auctav en auktion over heste fra Ecurie de Lou, og her solgtes en følhoppe for 1 millioner kroner.

Det var den 9-årige hoppe, Daida de Vandel (Real de Lou) 1.10.7m – 492.280 Euro, der solgtes for 136.000 Euro – eller 1 million danske kroner.

Daida de Vandel, der var en af sin tids bedste montéheste, har i år født føl efter Face Time Bourbon, og er i fol ved Carat Williams – køberen skal betale 8.500 Euro, ved levende født føl.

Daida de Vandel blev dyrest på auktionen, idet den kostede 1.000 Euro mere end en bedækningsret til Face Time Bourbon.

Priserne på disse bedækningsretter i Face Time Bourbon har varieret fra 1 mio SEK (det er 91.600 Euro) over 110.000 Euro og op til 190.000 Euro.

Face Time Bourbon har i år sin første årgang på bane.

I Frankrig har Face Time Bourbon haft 8 startende afkom ud af sin årgang på 91.

De har vundet 4 sejre og tilsammen 56.210 Euro, hvad der placerer Face Time Bourbon på en tredjeplads på hingstelisten – kun overgået af Ready Cash og Charly du Noyer.