På tirsdagens svenske internetauktion var flere danskere med i budgivningen, men ikke alle var så heldige at få det sidste bud. Det blev dog til fire danske køb.
Jørgen Jensen, Stald Rita var igen i markedet og købte den 3-årige vallak, Valentino Face, der er efter Father Patrick – Fevaron Boko v. Zola Boko. Pris 153.000 SEK.
Valentino Face har blot startet en enkelt. Det var den 30. juli, hvor den løb 1.18.2a/1640 m.
Den er opdrættet og har været trænet af Adrian Kolgjini, der købte den tilbage på Kolgjini-auktionen 2018 for 750.000 SEK!
Den går nu til Stald Ritas svenske træner Sandra Loumala.
Torben Hovgård fra Skive sikrede den 6-årige amerikanskfødte vallak, Eastern Promise (Chapter Seven – Anklets Aweigh v. Muscles Yankee). 1.10.5 – 266.127 SEK.
Eastern Promise solgte som åring for 90.000 dollars i Harrisburg, men gjorde ikke det store væsen af sig som 2-åring, hvor den startede 20 gange uden at vinde løb og dens rekord, 1.10.5 er sat som uplaceret på The Meadowlands.
Den blev købt til Sverige som andelshest hos Marcus Lindgren på Halmstad, og her vandt den i fjor en enkelt sejr i otte starter.
Eastern Promise kostede 53.000 SEK.
42.000 SEK fik den nordjyske opdrætter, Jesper Nørrevang buddet på følhoppen Ann’s Chinadoll (Pine Chip – Enjoy My Face (Viking Kronos).
Ann’s Chinadoll, der er 13 år gammel, har rekord 1.15.9v og har tjent 153.054 NOK.
Hun har fire norske afkom – den ældste, 6-årige Thai Magic (Ken Warkentin) har rekord 1.14.9a og har tjent 95.000 NOK, mens 4-årige Thai Zeus (Broadway Hall) har rekord 1.15.5v og tjent 60.000 NOK.
Endelig købte Christian Sejer den ustartede 4-års hoppe, Moonshine Tooma (Dream Vacation – Blaze Tooma v. Super Arnie). Moonshine Tooma, der blot kostede 10.000 SEK, er godkendt I prøveløb i 1.22.8.
Moderens hidtil bedste afkom er Joker Tooma (Olimede) 1.13.6 – 225.944 SEK.
Auktionens dyreste hest blev den 5-årige Violet Bi (Equinox Bi) 1.11.9 – 1.7 mio. SEK, der solgte som følhoppe.
Den nåede helt op i 510.000 SEK!
Næstdyrest blev løbshesten Borin T N (Joke Face – Whos Smiling Now) 1.13.6 .- 171.900 SEK, der solgtes til Finland for 450.000 SEK
Tredjedyrest blev en følhoppe, ifol ved Tactical Landing.
Det var 11-årige Uncommon Night (Donato Hanover) som Global Farm sikrede sig for 363.000 SEK.
Uncommon Night er født i USA, og blev som åring købt af Knud Erik Ravn, Cowboyland. Den startede 43 gange, vandt 5 sejre og tjente 193.011 dollars og satte rekord 1.10.6. Den er siden solgt til norske ejere, der nu har solgt den videre.
Hendes første afkom, Re Action (Cantab Hall) fra 2016 har startet 2 gange og løbet 1.17.5a og tjent 17.000 SEK.
Komplet salgsliste fra auktionen på dette link – klik her