Danske Ecurie D med Åke Svanstedt er favorit til sejren i Breeders Crown for ældre heste på The Meadowlands i aften – et løb med en samlet præmiesum på 650.000 dollars i samlet præmiesum.

Selv om der kan sættes spørgsmålstegn ved det danske i Ecurie D, så er det ufravigeligt, at hesten er optaget i den danske traverstambog og derfor er at regne for dansk.
Og som dansk kan Ecurie D med Åke Svanstedt i aften skrive et stykke dansk travsportshistorie, hvis den vinder Breeders Crown-løbet.
Ecurie D, der er efteranmeldt for 62.500 dollars, har startplads 3 og er efter sin USA-debut i Kentucky favorit til sejren.
Breeders Crown-dagen er i gang på The Meadowlands når dette skrives, men først klokken 19.22 afvikles det første Breeders Crown-løb, der er for 3-årige pacere.
Ecurie D starter i 10. løb med start klokken 22.40.
Der er mulighed for at spille til løbene på The Meadowlands hos såvel DanToto som Derby25, der også streamer løbsdagen.
Du kan også se signalet fra The Meadowlands nedenfor
Og programsiderne – klik her
