Fødselstallet falder – ikke kun i Danmark
Antallet af føl, der fødes inden for travsporten år efter år, er faldende. Ikke blot i dansk travsport, men i hele UET-regi.
En opgørelse, som det europæiske centralforbund, UET præsenterede i forbindelse med generalforsamlingen i Prix d’Amerique-weekenden, viser at der fra 21012 og til 2016 – altså inden for et spænd på fem år – er født cirka 3.000 travføl mindre i UET-regi.
Det svarer til en tilbagegang på 12,8%.
Helt galt står det til i Italien, er har været et af Europas største travsportslande.
Her er der nærmest tale om en katastrofal tilbagegang i perioden 2012-2016.
I 2012 var der 2.819 italienske travføl.
I 2016 blot 1.696 – svarende til en nedgang på 40%.
Herhjemme ser det heller ikke for godt ud, selv om bunden nok er nået og optimismen på vej tilbage.
I 2012 var der 550 danske travføl – i 2016 var årgangen på 375, svarende til en procentuel tilbagegang på 31,8.
I Sverige er tilbagegangen på 10,9% til 2.710 føl, mens Norge er gået 20,3% tilbage til 495 føl.
I Frankrig har mange ingen problemer – her har man fortsat en overskudsproduktion, og er sikkert glad for en tilbagegang på 2.7% til 11.027 travføl i 2016,
Ja, Frankrig er UET’s absolut største medlem og den franske følandel udgør ikke mindre end 55.6% af det samlede antal føl i organisationen.
Fire lande har dog fremgang i antallet af trav-fødsler.
Det er Litauen, der fik 59 føl i 2016 (+ 40.5%), Serbien 140 føl (+ 32,6%), Ungarn 111 føl (+29%) samt Belgien med 449 føl (+3.2%)