TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flyver Rapide Lebel lavt igen

af | Nyheder

Den lynhurtige franske vallak Rapide Lebel er i gang igen efter en længere skadespause og på lørdag er den blandt favoritterne i et af fransk travsports meget få sprinterløb, Prix de Washington på Vincennes.

Er Rapide Lebel tilbage på toppen igen. Vi får måske svaret på lørdag. Foto Gerard Forni

Er Rapide Lebel tilbage på toppen igen. Vi får måske svaret på lørdag. Foto Gerard Forni

I 2012 vandt Rapide Lebel med Eric Raffin i sulkyen Prix de Washington i rekordtiden 1.09.4a/1600 m.

Året forinden – 2011 – havde den haft en forrygende sæson med 11 sejre i 14 starter.

2012 var lige knap så godt, men gav dog – ud over sejren i Prix de Washington – sejre i Prix de l’Union de Europenne på Vincennes i fornemme 1.12.8/3000 m og Prix Reynolds – også på Vincennes –  i 1.10.8/2175 m.

Rapide Lebel startede sidste gang i 2012 den 1. december, hvor den blev nummer tre på Vincennes over 2875 m i 1.12.8.

Og så begyndte problemerne for alvor.

Rapide Lebel kom slet ikke til start i 2013, men træner Sebastian Guarato har fået Rapide Lebel tilbage i løbene, og efter et prøveløb på Grosbois i 1.12.5a/2000 m, sæsondebuterede Rapid Lebel i et skræddersyet løb i Belgien på Mons-banen, hvor den vandt i 1.14.4/2875 m. Derefter har den startet på Vincennes, hvor den blev nummer 6 i 1.13.3/2700 m.

Og nu gælder det favoritdistancen 1609 meter på lørdag eftermiddag.

Her møder Rapide Lebel ni konkurrenter og blandt disse stikker Univers de Pan og de italienske Pascia’ Lest og Napolean Bar ud.

Løbet har en samlet præmiesum på 120.000 Euro.