I eftermiddag har den hollandske 5-åring Kilimanjaro med Robin Bakker muligheden for som den første nogensinde at have vundet de tre Musketer-løb – men det vil Flower Dust med Bent Svendsen nok søge at forhindre.

Siden 2015 har den hollandske træner Paul Hagoort været fast gæst på Skive Trav, når Musketer-løbene køres.
Hidtil er det blevet til 7 sejre og kun i 2016 og 2017 har Hagoort været i Skive uden at få en sejr med hjem.
I 2016 blev det til to tredjepladser og i 2017 galoperede begge Hagoorts heste.
I fjor vandt Hagoort med såvel 3-årige Usain Lobell, der satte banerekord med 1.13.4a/2060 m og 4-årige Kilimanjaro i 1.14.0a/2060 m – begge kørt af Robin Bakker, der i øvrigt har siddet i sulkyen bag 6 af de 7 Musketer-vindere trænet af Paul Hagoort.
Kilimanjaro havde året inden vundet 3 års-løbet Pay Dirts Mindeløb og med sejren i Frosty Hanovers Mindeløb har han i eftermiddag muligheden for at kunne lave et unikt hattrick!
Kilimanjaro (Conway Hall) med Robin Bakker kommer med en frisk sejr fra hjemmebanen, Wolvega i Holland i 1.12.7a/2100 m og det var ikke dårlige heste han havde bag sig.
Nummer to var City Guide, nummer tre Gustafson – begge i 1.12.9, mens fjerde var staldkammeraten Love You Too i 1.13.0, som også er med i Skive og starter i Frosty Hanovers Mindeløb.
Wolvega er ikke verdens hurtigste travbane, så de 1.12.7 han let vandt i svarer nok til 1- 2 sekunder bedre i Skive!

Hjemmehesten Flower Dust med Bent Svendsen er det store håb i løbet – ja, for fremtiden.
Sidste års Hoppe Derbyvinder leverede en meget stærk præstation i sæsondebuten, hvor hun tålte tryk undervejs og alligevel var stærkest til slut og sejrede i 1.13.6a/2060 m.
Men hun skal nok finde i hvert fald et sekund eller mere for at kunne matche Kilimanjaro!
Lord Valentines Mindeløb for 5-årige er det første af Musketer-løbene, der køres i eftermiddag – og gør det som 3. løb.
5.løb er Frosty Hanovers Mindeløb for 4-årige og her er der lagt op til en dyst mellem Bo Westergaards Get a Wish med Nicklas Korfitsen og Hagoorts Love You Too med Robin Bakker,
Get a Wish blev forsøgt uden sko i sidste start og galoperede, men var enorm i sæsondebuten, hvor den sejrede ukørt i 1.12.4a/1640 m.

Pay Dirts Mindeløb for 3-åringer er 10. løb, og her stikker Heavenly Stone med Knud Mønster ud med en præmiesum på 232.000 kroner.
Den vandt Jydsk 2-årings Grand Prix i fjor og har således etableret sig som en årgangens topheste.
Her kommer Hagoort med danskregistrerede Hurricane, der som 2-åring vandt 2 sejre i 5 starter og løb 1.14.1a/1608 m på en andenplads på Wolvega – og det er altså en top tid på den bane.
Spændende bliver det også at se hvor langt amerikaneren On the Deck fra Bo Westergaard med Nicklas Korfitsen i sulkyen rækker her – den vandt med smør på halen senest i Aalborg.
Som 7. løb køres Jubilæumspokalen for hurtigklassen over 1600 meter auto og her er 8 heste til start.
Der er gensyn med Kaj Jensen-trænede CD med Casper M. Nielsen, der er hjemvendt fra Frankrig.
Hagoort og Bakker kommer her med Winnetou Diamant, der ikke har de bedste præstationer at henvise til, men kan en del på sine gode dage.
Bemærk at Derby25 igen er klar med sin Dobbelt-op garanti hvis der kun findes en enkelt rigtig række i enten V4- som i V5-spillet i Skive – men husk, at kuponen skal være spillet hos Derby25
Rene Kjær er klar i Kjærs Corner på Derby25 med tips til Skive Travs største løbsdag på året – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
Husk også at Derby25 har tips til løbene – klik her