TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flot opbakning til Asaa-løbene

af | Nyheder

Helt fra Sjælland kommer der deltagere til hestevæddeløbene i Asaa den 10. juli.

Arrangørerne har netop afleveret et flot 12-løbs program til løbsdagen søndag den 10. juli til trykkeriet.
Programmet består af 4 travløb, 2 montéløb, 2 ridehestegalop, 2 specialrace hestegalop, 1 ponygalop og 1 ponytrav/monté.
-Det gik lidt trægt med at skaffe heste i starten, men et opslag på Facebook lagt op den 15. juni nåede ud til flere end 58.000 Facebook brugere og blev delt 392 gange, mens en Facebook annonce blev vist 30.000 gange – dette var helt klart med til at sætte skub i tilmeldingerne, udtaler en glad koordinator for Asaa Hestevæddeløb, Bent Jørgensen.

-Vi kan se, budskabet er nået ud i hele landet, for vi har nye deltagere, der kommer langvejs fra.

-Der er f.eks. rytterne, der har valgt at tage turen fra Sjælland, for at deltage i vores arrangement.

-Vi glæder os rigtig meget til søndag den 10. juli, og håber at se rigtig mange tilskuere på væddeløbsbanen i Asaa, slutter Bent Jørgensen.