TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flot fynsk fartfest

af | 19. dec 2021 | Nyheder

Det var ikke kun Emojis banerekord for 3-åringer, der blev tangeret søndag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane.

Daytona med Steen Juul tangerede Slide so Easys banerekord. Foto Gorm Foto

Det var et flot punktum, der blev sat for sæsonen 2021 på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag, hvor der blev disket op med den ene sportslige perle efter den anden.

Allerhurtigst var 6-årige Daytona (Ganymede) med Steen Juul, der vandt 5. løb sikkert i fine 1.12.6a/2140 m.

Det er en tangering af Slide so Easys banerekord for 5-årige og ældre hingste/vallakker – en rekord sat den 2. december 2018.

Sejren var med til at bekræfte Steen Juuls tredje trænerchampionat på den fynske bane – han vandt i øvrigt også med Sir Flax (Infinitif).

Dagens næsthurtigste vinder var Charming Kiss (The Liquidator) med Mads Hjortsballe, der tangerede sin egen rekord ved sejr i 1.12.9a/1640 m.

Morten Kramer kunne allerede før mål takke Emma TB for en god indsats i finalen i FDT-serien. Gorm Foto

Dagens højst doterede løb var finalen i FDT-serien som Morten Kramer kunne vinde med sin egen Emma TB (Trophy Catch) – der var 20.000 kroner i førstepræmie.

Lunden-træneren Rene Jonassen har fortsat succes og vandt med to fine 3-åringer.

Først Bjarne Christiansens Glad Nok (SJ’s Photo) i ny rekord 1.15.5/2160 m,, som må kunne gå helt op i årgangens top i 2022, og siden med Anette Herløvs Grønært (Ens Snapshot), der kunne rekordforbedre til 1.17.5/2160 m.