Skive-træneren Morten Juul havde set rigtigt, da han anmeldte til Åby Travet – hans fem startheste – alle kørt af Birger Jørgensen hentede 94.000 kroner i præmier!
En sejr, anden- og tre tredjepladser var de resultater, som de fem Morten Juul-trænede heste med Birger Jørgensen i sulkyen opnåede torsdag aften på Åby Travet.
På papiret var Something Fishy i V64-1 den bedste vinderchance i kvintetten, og Chocolatier-sønnen var da også førende i lang tid – og endda i ret langsomt tempo.
1000 meter efter 1.17.1.
Ind i opløbet så det ud til at Something Fishy, der var afkrydset på 43% og spillet til 1.80, skulle indfri forventningerne, men den blev overspeedet og holdt akkurat tredjepladsen.
Infinitus (Infinitif) med Tyler Mifsud vandt i 1.15.3a/2140 m foran Demolition Man F med Peter Untersteiner i 1.15.4 – samme notering fik Something Fishy.
Forinden var Birger Jørgensen blevet nummer to med Lluc Boko og nummer tre med Market Sund – og endnu en tredjeplads tog han senere med Escape AP.
Og så i femte og sidste start kom sejren med Unstoppable (Zola Boko), der gik forbi førende Gambit Brodde til sikker sejr i 1.14.1a/1640 m – præmie 35.000 SEK.
Unstoppable var spillet på 13% i V64 og gav et vinderodds på 10.49.
I alt vandt de fem Morten Juul-trænede heste 94.000 SEK:
Flemming Jensen var også på Åby Travet og startede tre heste.
Enforalle P var omgangens største favorit – spillet på 67% i V64 – og til et vinderodds på 1.39, men den skuffede ved kun at blive nummer tre i 1.17.8/2640 m – præmie 11.000 SEK.
I stedet vandt outsideren Rosie Acces med Peter Zadel i 1.17.4a/2640 m til odds 27.87 og kun afkrydset på 3% i V64.
Gevinsten i V64-spillet blev så pæn som 228.285 kroner.