TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flere penge til idrætten

af | 30. sep 2015 | Nyheder

På et tidspunkt, hvor trav- og galopsporten står over for at lukke to eller tre væddeløbsbaner ned med deraf følgende tab af arbejdspladser, skatteindtægter – samt slagtning af heste, finder Regeringen cirka 50 millioner kroner til Idrætten!

Det virker helt utopisk, at på et tidspunkt hvor den samlede trav- og galopsport er presset i knæ, og står over for millionbesparelser, der vil koste arbejdspladser og dermed faldende skatteindtægter ligesom et stort antal trav- og galopheste må slagtes, fordi man har fjernet 30% af sportens indtægtsgrundlag, så kan Regeringen finde 50 millioner kroner til Idrætsorganisationerne m.fl.!

Årsagen er, at danskerne lyst til at spille Lotto er faldet markant gennem de senere år, og derfor bliver Danske Spils overskud mindre.

Derfor vil regeringen yde et ekstraordinært bidrag til det der hedder ”almennyttige foreninger” på 49.6 millioner kroner som kompensation.

De to store idrætsorganisationer, DGI og DIF modtager tilsammen små 400 millioner kroner årligt af Lotto-midlerne.

De var arkitekterne bag den plan, der førte til, at Hestevæddeløbssporten samlede budget i Idrætsforliget 2014 blev beskåret 30 millioner kroner/årligt – penge der i stedet skulle kanaliseres til Anti Doping Danmark.

Nu kan regeringen finder 49.6 millioner kroner som kompensation til DGI og DIF!

En ny politisk rævekage!