TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemmings stjerner til Sverige

af | Nyheder

Come On Hugo, Eeenymeenyminymoe og Emoji starter alle i Sverige næste gang.

Come On Hugo (Dream Vacation) leverede en fin præstation i søndagens sæsondebut på Lunden, hvor han vandt stayerløbet i tiden 1.15,7/2990 meter og næste gang vender Flemming Jensen blikket mod Sverige – nærmere bestemt Jägersro i et løb over 2140 meter autostart med 30.000 SEK til vinderen.

Come On Hugo. Foto: Burt Seeger

-Jeg ville egentlig gerne starte ham på lang distance, men der er ikke så mange stayerløb i Danmark som der var tidligere; det bliver ikke prioriteret så højt længere og det synes jeg er forkert, siger Flemming Jensen, som også har fået to af staldens Derbykandidater, Eeenymennyminymoe og Emoji, i gang igen efter vinterpausen.

Begge heste var i rutineløb på Racing Arena Aalborg i lørdags. hvor Eenymeenyminymoe (Västerbo Prestige) “vandt” ganske let i tiden 1,19,2/2140 meter, mens Emoji (Broad Bahn) efter startfejl kom hjem på 1.22,9/2140 meter.

-De har begge to trænet helt som de skal. Eenymeenyminymoe starter den 17. marts på Åby i et 4-årsløb, mens Emoji skal ud i et klasseløb den 24. marts på Åby, siger Flemming Jensen.