TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemming Sunn: En vild vision!

af | Nyheder

Jydsk Væddeløbsbanes direktør, Flemming Sunn ser frem til at den helhedsløsning, der nu er lagt op til omkring området i Marselisborgskoven, hvor væddeløbsbanen ligger, føres ud i livet.

Flere års usikkerhed omkring Jydsk Væddeløbsbanes fremtid synes nu lagt væk, efter der tidligere i dag blev offentliggjort en helhedsplan for området i Marselisborgskoven i Aarhus, der har fået navnet, Kongelunden.

To investorer, Hermann Sallings Fond og Lind Invest har givet tilsagn om en donation på tilsammen en halv milliard kroner.

Flemming Sunn

-Det er den bedste nyhed jeg længe har fået, siger JVBs direktør, Flemming Sunn til travservice.

-Det er en vild vision med en helhedsløsning for hele området i Marselisborgskoven, hvor Jydsk Væddeløbsbane er beliggende, og det betyder, at banens bestyrelse nu kan begynde at lægge planer for fremtiden, siger Flemming Sunn.

-Der er ingen tvivl om, at projekt Kongelunden vil være en kæmpegevinst for Jydsk Væddeløbsbane, men endnu er det hele så nyt, så det er svært at konkretisere eventuelle planer for fremtiden.

-Umiddelbart vil jeg dog mene, at en baneomlægning med doserede sving og et nyt lysanlæg vil stå langt oppe på ønskelisten, siger Flemming Sunn.

Køreplanen for udviklingen af projektet er lagt således, at man i 2020 får indhentet de nødvendige tilladelser, borgerinddragelse etc.

2021-23 igangsættes byggeriet af det nye fodboldstadion og i 2024 ventes det at stå færdigt.