Med lidt mere stød kunne Flemming Jensen være taget fra Sundbyholm Travbane i Eskilstuna med to sejre i bagagen. Det blev til en sejr og en andenplads i to starter.
På papiret var det ikke de store chancer Flemming Jensen havde lørdag eftermiddag i V75-løbene.
O’Grady var havnet i anden række bag startvognen i Gulddivisionen, og den langsomme starter, Even’s First Boy havde trukket spor 1 på sprint.
Tilmed havnede O’Grady efter 600 meters kørsel i dødens på favoritten Alvena Pelle med Per Lennartsson.
Imidlertid var Alvena Pelle ikke som bedst i dag, og på opløbshjørnet kapitulerede den ved galop.
Derved havde O’Grady overtaget, men ikke længe for udvendigt lÃ¥ Food Money med Jennifer Tillman, der havde indledte et angreb fra bagfeltet med 600 meter tilbage og havde ligget udvendigt pÃ¥ O’Grady rundt i opløbssvinget.
O¨Grady kunne ikke svare Food Money, men kæmpede heroisk til målstregen var passeret og kom faktisk tættere på Food Money til slut.
Food Money (Andover Hall) vandt i 1.12.8, mens O’Grady på andenpladsen noteredes for 1.13.0.
Standout med Ôrjan Kihlstrom nummer tre i 1.13.1.
De tre første heste i den svenske Gulddivision har alle dansk tilknytning.
Moderen til Food Money er Windylane Hanover, der ejes af Jeanette og jens Glud Hansen, O’Grady er jo dansk, og Familien Junge har opdrættet og er medejer af Standout!
I Bronsdivisionen, hvor Even’s First Boy var til start, var Only One Winner med Jorma Kontio den stire favorit.
Det lignede da også sejr til storfavoritten, men på en meget stærk afslutning nåede Even’s First By med Flemming Jensen frem og sejrede sikkert i 1.12.4a/1640 m.
Only One Winner gik helt i stå i opløbet og sluttede på en fjerdeplads.
Flemming Jensen kørte i sine to starter i alt 185.000 SEK ind til sine hesteejere