Flemming Jensen pådrog sig en bøde og en udelukkelse i forbindelse med Lundens løb søndag eftermiddag.
Det var en episode i opløbet i 2. afdeling af Taroks Mindeløb, 9. løb – der fik Dommerkomiteen på Charlottenlund Travbane til at idømme Flemming Jensen en bøde på 800 kroner samt en udelukkelse på tre dage i perioden 4. december – 6. december.
Flemming Jensen kørte Rikki Tikki Tavi, der var nummer tre over mål, men Dommerkomiteen fandt, at Flemming Jensen i opløbet havde trængt den udvendige Willie Blue med Rene Jonassen.
På Racing Lives optagelser var forseelsen svær at se, men på banen viste man optagelser fra Dommerkameraet, der optager opløbet forfra.
Det er bare utroligt at man ikke i 2016 ikke også kan vise disse optagelser på Racing Live, hvorfra langt de fleste spillere jo følger løbene!