Mon Flemming Jensen nogensinde har kørt en løbsdag, hvor han har haft så dårlige chancer, som det er tilfældet i eftermiddag, hvor den nordjyske træner deltager i kuskekonkurrencen, V75 Champion på Åby Travet

V75 Champion er en kuskekonkurrence, hvor de 15 professionelle kuske, der har klaret sig bedst i V75-løb i fjor, er udtaget til at deltage.
Konkurrencen er udskrevet over 6 løb inden for V75-rammen, og der er til dels foretaget lodtrækning af køreturene – dog kører de deltagende kuske primært egentrænede eller egenejede heste, ligesom anmeldere af heste kan ønske en kusk til sin hest.
Resten af hestene fordeles så ved lodtrækning.
Og den lodtrækning er bestemt ikke faldet ud til Flemming Jensens fordel.
Se blot her, hvilke heste han kører, og hvordan de er afkrydset i V75:
- afd.: 3 Golden Indra – 0%
- afd.: 15 Majah Winner – 1%
- afd.: 2 Stepping Stone – 0%
- afd.:7 Tangen Brauti – 2%
- afd.: Indgår ikke
- afd.: 15 Florlis Baldwin – 4%
- afd.: 1 Assimiboia Downs – 1%
Bedre ser det ud med hensyn til chancerne for de to danske deltagere i V75 Lærlinge Champion, Henriette Larsen og Victor Rosleff i V75-5. afd,
Henriette Larsen skal køre Jeppe Juel-trænede Enzo, der har vundet sine tre sidste starter, og er spillet til næstfavorit på 25%, mens Victor Rosleff sidder bag Jerry Riordans italiener, Armour As, der er vinder i sidste start, og er spillet på 9%.
På Derby 25 har eksperttipperen Frederik Mammen fundet tre vindertip og det skal blive spændende at se om han kan følge onsdagens succes op, hvor han satte to ud af tre vindere – bl.a. Musett of Djupmyra til 8,45 i odds og kun afkrydset på 14% i V86-spillet.
Mammens tip finder du på dette link på Derby25.dk – klik her
Baneprogrammet til Åby Travet kan hentes på dette link – klik her