Flemming Jensen gæstede lørdag eftermiddag Ôrebro-banen med to heste.
Størst chance havde Flemming Jensen på papiret med Eros Zola i V75-5 – et løb over 1640 meter auto.
Imidlertid galoperede Eros Zola i starten, og kom derfor aldrig ind i løbet.
Flemming Jensen kørte efter feltet og Eros Zola var sidst over mål i 1.16.0.
Hipster AM med Stefan Persson vandt løbet i 1.11.5a/1640 m – der var 110.000 SEK i førstepræmie.
Carna Sensei var ude i et hoppeløb og havde startplads i anden række.
Da førende Miracle Tile med Erik Adielsson pullede op efter 500 meter kom favoritten Marion Fouty Bon med Jorma Kontio let til spids, men der var intet tempo på løbet, så Flemming Jensen kørte frem og fik dødens med 1200 meter tilbage.
Carna Sensei holdt godt ved indtil 100 meter fra mål.
Den sluttede på en femteplads i 1.14.1a/2140 m – præmie 12.500 SEK.
Løbet vandtes af Iceland Falls med Magnus A. Djuse, der leverede en meget stærk afslutning til sejr i 1.13.6a/2140 m -præmie 110.000 SEK.