TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemming Jensen på farten i hele weekenden

af | Nyheder

Aalborg-træneren Flemming Jensen er til løb samtlige dage i den kommende weekend.

Flemming Jensen er blandt de danske travtrænere, der kan se frem til en travl weekend, for fredag kører han i Odense, lørdag i Aalborg og søndag i Lunden.

Hjemme i Aalborg bliver årgangshestene Eenymeenyminymoe og Emoji luftet i samme rutineløb, med træneren ombord hos Eenymeenyminymoe og Emoji med Birger Jørgensen i sulkyen.

Flemming Jensen. Foto Kanal 75

I sidste uges rutineløb i Aalborg fik derbyfinalisten Come On Hugo en tur i rutineløbet, og den er med på trænerens hold til Lunden på søndag.

-Det er en hest jeg primært vil starte i stayerløbene. Jeg tror helt enkelt, at han er bedst på lange distancer, fortæller Flemming Jensen, som aktuelt har 40 heste i træning, men 40 kan blive til 39 når som helst.

”Beautiful Kiss ønsker ejeren at sælge. Det er en hest i udvikling, synes Flemming Jensen om hoppen med aktuelle 2555 startpoint efter andenpladsen i Billund i søndags.

Her var Beautiful Kiss 24:10 favorit og blev nummer to, men kunne ikke klare Tiger Hill Diamant til slut.

”Jeg var fuldt tilfreds med Beautiful Kiss. Hun gik et godt løb fra udvendig position i modvinden, siger Flemming Jensen.