Flemming Jensen er atter på Åby, hvor der fredag middag afvikles V65-løb, og af de fire heste, som Flemming Jensen skal starte, kører han de to for første gang.
Den største vinderchance i Flemming Jensens kvartet ser Epos Østervang i V65-1 ud til at have.
Flemming Jensen modtog hesten den 22. oktober og startede den første gang den 6. november, hvor Knud Mønster kørte Epos Østervang til sejr i Store Pris Consolation på Racing Arena Aalborg.
Nu sidder Flemming Jensen for første gang i sulkyen i løb bag Wishing Stone-sønnen, der fra spor 10 skal ud på sprint.
I skrivende stund er Epos Østervang næstfavorit i V65-spillet på 22%.
Det er også første gang Flemming Jensen skal køre Ferrari Rosso, som han modtog i træning efter starten i Dansk Trav Kriterium, hvor Prodigious-sønnen galoperede og opgav.
3 Ferrari Rosso er til start i V65-3/V4-1, der er et løb over 2140 m auto. Ferrari Rosso er selvsagt svær at bedømme og den er blot afkrydset på 6%.
Heller ikke Flemming Jensens tredje køretur inden for V65-rammen med 10 Dotsy Lady i 4. afdeling tillægges den store chance og er kun spillet på 4%.
Dotsy Lady (SJ’s Caviar) har ellers noget at leve op som storesøster til Eros Zola, der onsdag gav opvisning på Åby med sejr i 1.11.3!
I 1.løb kører Flemming Jensen 12 Flipthecoin (Ens Snapshot), der kommer med en frisk andenplads i seneste start, men er ikke nævnt i baneprogrammets chancevurdering til løbet.
Baneprogrammet til Åby Travet kan downloades på dette link – klik her