Forrige lørdag vandt Flemming Jensen Dansk Hoppe Derby med Golden CN – i eftermiddag kan han vinde den svenske udgave, Derbystoet med Glorius Rain.
Det vil være helt unik hvis Flemming Jensen kan gentage sejren fra Dansk Hoppe Derby i eftermiddag i Derbystoet på Jägersro.
De to heste – Golden CN og Glorius Rain har begge det til fælles, at de ikke har været lang tid i træning hos Flemming Jensen, og at de begge har forbedret sig markant.
Desuden vil det også være en fantastisk double for hesteejeren og opdrætteren Thomas Lind-Holm, der er medejer af Golden CN og ejer og opdrætter af Glorius Rain!
Glorius Rain kom til Flemming Jensen for to måneder siden, hvor den havde galoperet i to på hinanden følgende starter.
Den galoperede også første gang for Flemming Jensen, men så havde ”Ismanden” skudt sig ind på Donato Hanover-datteren og parret vandt en besnærende sejr i 1.11.0a/1640 m på Åby Travet.
Den notering gør Glorius Rain til feltets hurtigste hoppe!
Næste start var kvalifikationsløb til Derbystoet, og her sejrede Glorius Rain efter behag i 1.12.4a/21490 m – nærmest ukørt.
Tiden var den tredjehurtigste i de seks kvalifikationsløb – hurtigst var Rihanna WJ (SJ’s Caviar) med Jorma Kontio, der sejrede i 1.11.7, mens Lara Boko (Djali Boko) med Mika Forss var næsthurtigst med 1.12.3.
Netop Lara Boko, der er en af ikke færre end seks Timo Nurmos-trænede heste i Derbystoet, bliver favorit. Hun er hurtig fra start, og vil givet sidde i spids det meste af løbet.
Flemming Jensen har valgt anden række med Glorius Rain. Kommer han godt igennem fra start og får en god position er muligheden for sejr bestemt til stede.
Flemming Jensen har desuden Cadiz med til Jägersro – den starter i 9. løb, der er V75-4.
Se hvad Flemming Jensen mener om sine chancer i det interview, der er lavet på Derby25 – klik her
Alle hopper i Derbystoet er tilmeldt Premiechancen, og det betyder at førstepræmien er på 2 mio. SEK!
I Svenskt Travderby er 11 af de 12 deltagere tilmeldt Premiechancen og har dermed muligheden for at opnå en førstepræmie på 4 millioner SEK.
Den eneste, der ikke er anmeldt, er 1 Power Doc (Muscle Massive) med Åke Lindblom.
Ubesejrede 4 Lulius Boko (Muscle Hill) med Björn Goop og trænet af Timo Nurmos skal forsøge at vinde sin 9. sejr, men mod de to Father Patrick-sønner, 3 Kentucky River med Per Nordström og 5 Fransesco Zet med Ôrjan Kihlström, trænet af Daniel Redén bliver det svært.
Francesco Zet, der i fjor vandt Kriteriet og med 9.875.000 SEK er feltets klart mest vindende hest, går til start som storfavorit og er i år ubesejret i seks starter.
Derbystoet køres klokken 15.45, mens Svenskt Travderby køres klokken 16.59.
I rammeprogrammet er der flere danske heste og kuske til start. I Nordens største amatørløb, KG Bertmarks Minne deltager såvel bornholmske Capture med Mads Petersen og jyske Enzo med Dennis Kristiansen.
Der er Nordisk V75-spil, der starter med 6. løb klokken 15.00
Her er en oversigt over de dansktrænede starter:
4. løb:
3 Mulberry – Henrik Thomsen
5. løb:
1 Hyde Park – Thomas Uhrberg – Henrik Thomsen
8. løb:
9 Glorius Rain – Flemming Jensen
9. løb:
3 Cadiz – Flemming Jensen
7 Lisa Lisieux – Jörgen Sjunnesson – Henrik Thomsen
10. løb:
6 Capture – Mads Petersen – Frank Mikkelsen
9 Enzo – Dennis Kristiansen – Jeppe Juel
Baneprogrammet til Jägersro er et dobbelt program, der omfatter både løbene lørdag og søndag –finder du på dette link – klik her