TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemming Jensen indkørte 55.500 kroner på Åby

af | Nyheder

Det blev ikke den store sejrsfest der var lagt op til for Flemming Jensen på Åby Travet, men træneren hentede dog præmie for 55.500 SEK.

Franz Jæger (GooGoo GaaGaa) blev dagens eneste vinder for Flemming Jensen, og så måtte den endog kæmpe meget hårdt før sejren var i hus.

Franz Jæger var tidligt i spids, og i opløbet blev den angrebet af en anden dansker, Firenze Laser med Joakim Løvgren, der imidlertid ikke kunne tage sig forbi.

Begge 4-åringer fik noteret 1.15.0a/2140 m – der var 30.000 SEK i førstepræmie – det halve i andenpræmie.

Franz Jæger var spillet helt ned til odds 1.36!

Også i 1. løb sad Flemming Jensen bag en storfavorit, Even Steven, der endte i odds 1.67.

Even Steven havnede i dødens og kunne ikke siden true længe førende Mirakel Håleryd med Tommy Karlstedt, der sejrede i 1.13.6a/2140 m – Even Steven nummer to i 1.13.8 – præmie 15.000 SEK.

Med Fiks Party – stod til 5.49 i odds – var Flemming Jensen længe førende, og på et tidspunkt i opløbet i 5. løb kunne det se ud, at parret skulle holde hele vejen hjem.

Men der kom angreb både indvendigt og udvendigt, og Spike Party måtte se sig henvist til tredjepladsen i 1.16.3a/2140 m – præmie 10.000 SEK.

Ônas Quickstep med Robert Bergh vandt kort foran Mafioso Lynx med Stefan Persson – begge i 1.16.2.

Flemming Jensen havde også Tiger Hill Diamant og Dekanen K med til Åby.

Tiger Hill Diamant sad fast  i opløbssvinget og lignede en hest med masser af kræfter i behold. Selv om den fik angrebsplads ind i opløbet var der dog ikke meget skud i den, og den sluttede uplaceret.

Dekanen K blev impliceret i en sammenkørsel på opløbshjørnet og det endte i galop for den.

Udover Flemming Jensen kom Victor Rosleff også på vinderpladsen.

Victor Rosleff sejrede med den tyskopdrættede Echelon (Brioni), der trænes af Jerry Riordan.