Flemming Jensen-hest med til at give milliongevinst i V75
Flemming Jensen-trænede Rossi Garline med Erik Adielsson var en af V75-løbene største overraskelser og stærkt medvirkende til at kun to spillere løste den rigtige kombination.
Rossi Garline (Readly Express) var kun afkrydset på 4% og gav odds 16,98, da den med Erik Adielsson på en fin afslutning fra køen sejrede i V75-6!
Rossi Garline nedkæmpede sikkert førende Velten Red Red Red med Michael Nimczyk og sejrede i 1.14.2a/2140 m -præmie 110.000 SEK.
Flemming Jensen havde også sendt familiens Honesty til start på Halmstad, men den sluttede uplaceret.
Henriette Larsen har virkelig fundet en formtop, og efter hun havde vundet tidligere på dagen med Gina Follo, så kunne den danske pige vinde i en spændende målfotodyst med Readley’s Dream (Readly Express) i 1.13.8a/2140 m.
Tre heste var på linje, men Readley’s Dream, der bare 50 meter fra mål lignede en sikker vinder, klarede sig akkurat hjem med det yderste af en mulespids.
For Henriette Larsen var det således en flot dag – to starter – to sejre!