TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemming Jensen har atter fundet sejrsmelodien

af | Nyheder

En af de stalde, der har været ramt af sygdom i lang tid er Flemming Jensens, men nu ser det ud til at stalden fungerer igen.

Konkurrenterne skal atter til at vænne sig til at se ryggen på Flemming Jensen i løbene. Hesselborg Foto

Tre starter – tre sejre.

Ja, bedre det kan jo ikke være.

Efter en periode, hvor Flemming Jensen ikke har været på sine hyppige besøg i vindercirklen vendte det i dag på hjemmebanen i Aalborg.

Her indledte Flemming Jensen med at vinde med C You Again (The Liquidator), som han startede for første gang og i det følgende løb hed vinderhesten Dekanen K (Ens Snapshot).

For Flemming Jensen var det hans første sejr siden den 25. maj og før da havde han ikke siden den 2.maj.

At staldformen er i orden viste svenske Eli Manning (The Liquidator), da den kunne vinde en afdeling i DM med Magnus M. Nielsen i sulkyen.