Flemming Jensen måtte melde afbud til to løbsdage i Sverige tidligere på ugen, ,men er frisk igen og kører på hjemmebanen i Aalborg i eftermiddag. Men hvad var der galt?
I sidste uge fik Flemming Jensen sin første vaccination for Covid19, og det reagerede hans krop meget voldsomt på.
Derfor måtte han melde afbud til løbene i tirsdags på Axevalla og onsdag på Jägersro.
-Jeg havde det særdeles dårligt, og det var bare det første stik. Jeg hører man kan blive endnu dårligere efter det andet stik, siger Flemming Jensen, der fik Pfizer-vaccinen.
I eftermiddag er Flemming Jensen til start med tre heste af hvilke Dream Kåsgård og Enforalle P har bedst chance.
Det er i øvrigt et ganske fint program Racing Arena Aalborg præsenterer med mange spændende ungheste til start.
I 2. løb, der er forbeholdt 3-åringer, kan Lars Marcussens Gary La Marc med Birger Jørgensen været et godt vinderemne, men denne gang bliver der ikke tid til galopindslag.
I 7. løb, der er forbeholdt 4-åringer har Birger Jørgensen også et emne til at komme i vindercirklen med. Det er Kriteriumvinderen First Blood fra Morten Juul, der starter for anden gang i år.
På Copenhagen Cup-dagen løb den ud i galop ind i første sving.
Her møder den amerikanske Stonefire US med Bo Westergaard, der var en fin nummer fem i 4 Års Eliten på Copenhagen Cup-dagen, og som her er den logiske favorit.
Bo Westergaard har også en topchance med Copenhagen Cup-deltageren Rushmore Face, der med sine seneste præstationer må være et oplagt vinderemne i 6. løb.
Derby25 har igen alle tiders win-win tilbud til spillerne.
Spil V4 eller V5 til Aalborg, og vinder du ikke får du 100 kroner refunderet.
Det er da bare at tage sådan en chance!
Læs mere om tilbuddet på dette link – klik her
Vil du have inspiration til dit spil så er Rene Kjær klar med tips på Derby25 – klik her