Flair for det

Axel flankeret af Rene Kjær og Ellen Piltoft. Foto: Ole Hindby
Derbyvinderen Axels lillesøster kommer med stor sandsynlighed til start som 2-års.
Som helsøster til Derbyvinderen Axel (1.12,7a-1.744.000 kr) kan man kun ha’ store forventninger til den 2-årige hoppe Ellen (Love You-Hioubow Lykke), der det sidste halve års tid har været i træning hos Kaj Jensen.
-Jeg havde jo i sin tid også moderen og Ellen (opkaldt efter Axels medejer, Ellen Piltoft) er også en rigtig rar hest, der har flair for det, så det ser meget positivt ud indtil nu. Jeg er næsten sikker på, at hun kommer til start som 2-års, siger Kaj Jensen.
-Ejerne (Inga & Per Bruhn) har også en 2-åring efter From Above U S, Evita Sølvtop, der også tegner fint, så de har noget at se frem til.