TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fjerdeplads til Onceforall Face i Lyon

af | Nyheder

Jeppe Juel-trænede Onceforall Face med Franck Nivard blev onsdag eftermiddag nummer fire i Prix de Nantes på travbanen i Lyon.

Onceforall Face var spillet til fjerdefavorit i løbet og stod til 7,50 i odds.

Franck Nivard fik en meget fin start med Viking Kronos-sønnen og var hurtigt fremme fra 25 meter tillæg.

Det blev måske alligevel forkert, for efter 600 meters kørsel havnede Onceforall Face i dødens.

Efter 1200 meter sendte Nivard den til spids, men blev dog snart afløst af løbets tredjefavorit, der holdt føring til opløbshjørnet, hvor favoritten gik forbi.

Nivard ledte efter angrebsplads, og fik det også, men det blev kørt hurtigt op mod mål i det lange opløb (370 meter).

Favoritten galoperede og så kunne outsideren Coco du Cire med kuske-talentet Francois Lagadeuc gå frem til sikker sejr i 1.15.4/2700 m til 29 gange pengene.

Onceforall Face blev nummer fire i 1.14.9/2725 m og fik 1.920 Euro i præmie – det er 14.000 kroner.

-Onceforall Face kvalte sig, da Nivard skulle slippe spidsen, fortæller Jeppe Juel efterfølgende.