TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fjerde hoppeføl i træk

af | Nyheder

Hos LN Trotting har Stald Sottos amerikanskfødte hoppe Yankee Amour født hoppeføl efter Maharajah. Det er det fjerde hoppeføl i træk Stald Sotto har fået i 2024.

Hoppeføl efter Maharajah – Yankee Amour.

Yankee Amour, der er født i 2007, har en særdeles interessant afstamning, idet hendes moder Amour Hall er helsøster til avlshingste-trioen, Andover Hall, Conway Hall og Angus Hall.

Yankee Amour har Muscles Yankee som far, og blot en kort løbskarriere bag sig med to starter og rekord 1.17.2.

Hun blev solgt til Europa og har afkom i såvel Tyskland som i Sverige.

I Tyskland har hun bl.a. Likasi (Cantab Hall) 1.12.7 – 24.037 Euro, mens hendes foreløbig bedste svenske afkom er Lumberjack Bros (Chocolatier) fra 2018 med rekord 1.12.5 og 336.800 SEK.

Hendes første afkom i Stald Sottos eje er Otto Sotto (SJ’s Caviar) fra 2019, der har løbet 1.13.5 og har tjent 135.300 SEK – den er i træning hos Thomas Madsen på Kalmar.

Siden har Yankee Amour fået afkom efter hingste som Maharajah, International Moni, Brillantissime og Attraversiamo – og igen efter Maharajah.

Næste partner er bestemt – det blev Francesco Zet.