TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fire gange Kjær på NFT

af | Nyheder

René Kjær dagens store navn på Nykøbing F. Trav med fire sejre. Mere succes for Lillian Uglebjerg.

Chap A P imponerede for René Kjær. Foto: Danny Stenbæk

Der stod René Kjær på meget i torsdagens på hans gamle hjemmebane, hvor sejrstogtet blev indledt med Magnus Ladegård-trænede Hattrick Didamgård (Dominion Beach), der med sejren – årets femte i ni starter -i rekordtiden 1.15,7a/1640 meter bragte sig alene i spidsen i kampen om titlen som Årets Hest på NFT.

Senere fulgte en double med Lillian Uglebjerg-duoen Zodiacale (Varenne) og Maj Hackstable (Maharajah), inden René Kjær lukkede af med sejrshesten Chap A P (Great Challenger), der efter en downperiode var tilbage på toppen og sejrede i fornemme 1.14,1/1640 meter.

Et flot stykke arbejde Jan Thrue har lavet med Chap A P, der tog karrierens 30. sejr i 93 starter.

Stor ros skal der også lyde til Lillian Uglebjerg, som fortsætter successen og nu er noteret for 23 trænersejre i år, hvor staldens heste foreløbig har indkørt 551.000 kr.

Fremhæves skal også Henrik Thomsens Mulberry, der i overlegen stil sejrede i tiden 1.13,8a/1640 meter – Maharajah-sønnens 11. sejr i 22 starter. Vindertiden var ensbetydende med ny banerekord for 4-årige udenlandske hingste/vallakker.