TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fire danske køb på internetaukionen

af | Nyheder

Der blev købt to løbsheste og to følhopper af danske købere på tirsdagens svenske internetauktion. 

Wanted

Bjarne Klausen købte dyrest, idet han fik hammerslaget på 31.000 SEK for den 4-årige hoppe Wanted (From Above).

Wanted indledte sin løbskarriere som 2-åring i september på Mallorca, hvor hun sejrede i 1.20.5/1600 m – i øvrigt hendes eneste start.

Hun kom tilbage til Sverige, hvor hun gik i træning hos Svante Båth og siden blev hun skiftet til Robert Bergh.

Wanted har startet så sent som den 10. januar på Bergsåker, hvor hun sluttede uplaceret efter galop i 1.18.1/2160 m volte.

I alt har Wanted startet 15 gange. Har taget 2 sejre og 1 andenplads, tjent 102.304 SEK og at rekord 1.15.1a.

Stald Skovshøj fik med 8.000 SEK sidste bud på den 7-årige vallak, Don Crowe (Diesel Don), der kommer ud af samme moderlinje som bl.a. Commander Crowe.

Don Crowe har senest startet den 29. juni i fjor. Den har i alt startet 27 gange, vundet 2 sejre, 4 anden- og 3 tredjepladser, tjent 201.121 SEK og sat rekord 1.14.5.

Taste

Henning Scharstein bød 5.000 SEK for den 4-årige hoppe, Taste (Pastor Stephen), der blev solgt som følhoppe-emne. Hun har startet 11 gange, taget en enkelt sejr og tjent 81.200 SEK. Rekorden 1.15.5a.

Hendes mormor er tophoppen Krossed Out, vinder af 6 mio SEK.

Den anden følhoppe, der blev købt til Danmark var Veams New Moon (Athos Tilly) i fol ved Canepa Hanover – følafgift 35.000 SEK.

8-årige Veams New Moon bærer sit første føl.

Hun startede 47 gange, vandt 3 sejre, 6 anden- og 11 tredjepladser, tjent 315.950 SEK og satte trekord 1.12.1.

Auktionens dyreste hest blev den danske anpartshest, Talija Bi, der blev solgt for 102.000 SEK til svenske Martin Törnberg,

Se alle auktionens resultater – klik her